Hyggestuen
Velkommen ind i varmen på foreningens hyggehjørne på nettet. Her kan du læse historier fra foreningen, hvor foreningens medlemmer kan berette om deres tursejladser og du kan læse om SSFs historie.
Billeder fra SSF på nettet
Her i min midlertidige eksil på Bornholm har jeg brugt de lange
vinteraftener og et udemærket & gratis blogprogram samt de
billeder fra SSF, der gennem nogle år har hobet sig op på
min computer, til at lave to blogs om sejlere & sejlbåde i
Sundby Sejlforening. Der er så tit nogen, der spørger om
at se mine billeder. Nu kan alle se dem, og i en form, hvor jeg synes,
de præsenterer sig fint på skærmen. Du kan klikke
på et billede, så vises det i stort format.
Programmet er så nemt at bruge, selv de mest computerforskrækkede
bare kan kaste sig ud i det.
http://traebaade.blogspot.com/
er en masse billeder og lidt tekst om de gamle både, især
træbådene i SSF, vores fine kulturarv.
Der er en søgefunktion, hvor du kan søge på bådtyper.
Jeg stræber efter at få alle med, også motorbådene,
som jeg desværre ikke ved så meget om. Men det kommer.
http://sundbysally.blogspot.com/
handler om livet i klubben, om fester, sejladser, stemningen, skurene,
foråret, en kat... Begivenhederne ligger i kronologisk orden.
Det ældste lige nu er et billede af Krølle fra 2004, men
efterhånden som jeg får tid, kommer der ældre ting
på. I arkivet kan du søge på begivenhederne.
Begge blogs går over mange sider. I bunden af hver side kan du
klikke dig videre til den foregående. Klik 'ældre indlæg'.
Blogredaktøren modtager meget gerne kommentarer, spørgsmål,
ris & ros fra læserne.
God fornøjelse
Medlem A 700
Svend Erik Sokkelund
