|
||
| En
stor tak til SSFs medlemmer!
Til de der valgte at deltage som hjælpere, enten det var på land eller til vands, og der var rigtig mange medlemmer og ikke medlemmer, der havde valgt at gøre dette, skal der lyde et kæmpe tak specielt fra Dansk Folkebåds klub, og ikke mindst fra undertegnede, i valgte at gøre en forskel, for alle de kapsejlende mennesker fra hele landet, som havde valgt at bruge en del, af deres ferie i vores hyggelige klub og ifølge sejlerne så var det helt fantastisk. Som en af deltagerne, som var kommet fra Schweiz for at deltage, i en
mail skriver til os, Sundby Sejlforening har X-Factor, kan i ikke videregive
måden, og jeres arrangement i stævnet, til andre klubber,
og ikke mindst de unge mennesker, som står til at skulle afholde
mesterskaber fremover. Til vore sponsorer skal der også lyde et kæmpestort tak. Nordea, Danbolig Niels Hald, Graae og Hilmand VVS, OM Spring, Hellers, Hempel, Quantum, Columbus Marine, Palby Marine, John Mast, Neil Pryde Sails, Doyle Sails, Tømrermester John Wulff, Folkboot Tyskland, Klingsley El, Gunnar Madsens vinhandel, Cissus Vin, Carlsberg Bryggerierne, Brønnum Storkøkken og Restaurant Sundby Sejl. Vi skal heller ikke glemme, at lokaludvalget i Sundby Øst, havde gjort det muligt for os, at sørge for at der kunne komme tilskuere fra hele kvarteret ud og se kapsejlads og det var der gudskelov en del der gjorde, samt andre der var forbi for at følge det live på storskærmen, hvor jeg så fik mulighed for at forklare, hvordan denne type kapsejlads, blev sejlet og afgjort. Andre havde blot valgt at komme og blive underholdt i det gode vejr efter sejladserne, men alt i alt en stor succes, for den del af projektet, som var for baglandet bag Sundby Sejlforening, så tilskuddet blev brugt til formålet, og vi håber at vi kan gøre det endnu bedre næste gang, vi afholder stævner i Sundby Sejlforening. Jeg skal også komme med en beklagelse, den hænger helt på
mig som stævneleder, jeg har ikke været god nok. Til sidst vil jeg nævne at det var Sundby Sejlforenings egne drenge, Brian Frisendal, Michael Empacher og Jan Knudsen, som i al ubeskedenhed, valgt at sejle fra alle de andre deltagere, og vinde Danmarksmesterskabet på hjemmebane, kæmpe tillykke til dem, pokalen kan nydes i montren i indgangspartiet i vores klubhus det næste år. For eget vedkommende, vil jeg sige, at jeg på ingen måder er afskrækket af store arrangementer, specielt ikke når man har medlemmer som jer i baghånden, sammen kan vi klare alt. Tusind Tak. Fra midt af næste måned, skal vi så opstarte ombygningen af indgangspartiet i klubhuset, dette vil tage ca. 2½ måned, men vil så også komme os alle til gode, med nye toiletforhold, og bedre adgangsforhold for handikappede. Jeg glæder mig til at se arbejdet færdigt, og præsentere det for jer alle, og håber at i bærer over med håndværkerne, over de eventuelle gener det måtte indebære. Forsat god sommer og på gensyn i foreningen. Sejlerhilsen fra formanden. |
|
|
|---|---|---|
|
|
||