24.08.2009
Efter mange års mobning for ikke at deltage havde vi i år fået os meldt til

Old Boys sejladsen

Vi vidste, at de fysiske udfordringer i ynglingen ville kunne mærkes, men hvad pokker, man kan vel klare, hvad man vil. Ingen af os har sejlet banekapsejlads i snart 40 år, men gammel lærdom og rutine forsvinder vel ikke så let – og så kunne det jo også være sjovt, at vise alle de smarte drenge og piger, hvordan den lille sag skal klares!!!
Ynglingen er en pragtfuld båd. Den er køn, ligner en rigtig båd, er hurtig og charmerende. Den er som skabt til hurtig og smart manøvrering, (hvis man altså er ung, hurtig, adræt, og har et godt kondital). Vi har for år tilbage haft lejlighed til at prøve ynglingen nogle gange. At få sådan en til at race op og ned af en kapsejladsbane turde være en smal sag.
I Old Boys Cup sejler bådene i heats, 3 både ad gangen, og alle møder alle. Besætningerne skiftes mellem sejladserne og transporteres på vandet og tilbage mellem sejladserne i hurtige gummibåde. (Dem med VM, AC og OL kan godt gå hjem og lægge sig!).
Weekenden 15. – 16. august 2009 var præget af frisk – ganske frisk - til tider overordentlig frisk vind. Men så går tingene jo bare så meget hurtigere og bliver mere spændende!
I vores første sejlads kom vi ombord i båden ca. et minut før dommerskibet skød 5-minutters skud. Det vil sikkert være de fleste bekendt, at det ikke er den længste tid man har til (gen)optræning i klasse, men det er ens for alle! Nå, men det skulle så være nu, at de ”unge” skulle have klø, så de kunne lære det. Vi havde faktisk ikke glemt at starte. Vi fik en udmærket start. Problemet var bare, at de andre gik meget højere og med mere bådfart end os. Men så må man jo forsøge at klare sig på taktikken. Altså, vi laver lige en stagvending. Der var lige en ting, vi havde glemt! I frisk luft skal der ikke gives meget ror, før båden begynder at lege snurretop. Vi nåede ikke helt op til den nye luvside før vi havde fået båden godt fyldt med vand. Karin og jeg er normalt ret kærligt anlagt, men sjældent har vi ligget så tæt omslynget – eller rettere sagt sammenfiltret – og så i en halv meter vand. Normalt betragter vi ynglingen som en ret smal båd, men der kan godt komme power på hen over dørken inden du rammer den anden side af båden! Nu er det jo ikke sådan, at de andre venter på en, så vi havde rig lejlighed til nyde afgørelsen på sejladsen mellem de to andre i heatet – jo, vi kunne dog se dem uden kikkert, da det jo er ret korte baner. Da vi kom i land efter en ærefuld 3.plads, var de andre søde ved os og kunne fortælle, at vores bund så pæn og ren ud.
Og sådan blev det ved. Ved vores bomninger blev strategien hurtigt den, så hurtigt øjnene kunne komme op i dækshøjde, at orientere sig om alle stadig var ombord og rimeligt uskadte.
Vores stjernestund var i vores 4. sejlads. Vi fik en god start og bådfarten var helt god og vores stagvendinger sad ”lige i skabet”. Vores lænseben kørte fint, (når vi ikke lige bommede for meget). En af konkurrenterne havde en lidt uheldig manøvre, og – vupti – sagde vi farvel og hamrede i mål på en totalt historisk 2. plads.
Vores primære mareridt var dørkene. Især i 160, med høj dørk, (hvad der ikke gør det nemmere at komme under bommen), var der en bred træliste på langs i glasfiberdørken. Den virkede som imprægneret med brun sæbe, og fremskabte scener som ville have gjort Bambi på isen grøn af misundelse. Der var den kunstneriske værdi høj.
Vi havde sat os to mål – og begge lykkedes! Vi ville ende i top ti. Det gjorde vi! Der var 9 deltagere. Vi ville gerne sejle en stabil serie. Det gjorde vi! Bortset fra vores stjernestund kørte vi suverænt 3. pladser!
Det var en pragtfuld weekend. Det var hammerskægt at være med og møde ”de gamle drenge og piger” – der, som vi alle ved, sejler smaddergodt. De kan slet ikke glemme fordums bedrifter og har det som gamle cirkusheste, der lugter savsmuld! De er alle smaddergode kapsejlere – og rigtig søde - så længe du ikke er farlig. Det er først, når du truer deres position, at de bliver onde! Og selv om stævnet er en skøn blanding af kamp på vandet og hygge på land, skal du vide, at der gås til stålet under sejladserne.
En stor tak for et fint stævne og til alle de, der gjorde det til en dejlig oplevelse. Vi stiller helt sikkert op igen til næste år – ikke mindst fordi vi vandt retten til at arrangere lørdagens fest!
Startgebyret koster ikke noget i kroner og ører, kun forplejningen og festen lørdag koster.
I skulle tage at melde jer til næste år. Det er rigtig sjovt!!!
Tænk at man kan få en sådan oplevelse til en så rimelig pris som: To nye skinnebenssår, en smålæderet arm, nye gigtsmerter i hænderne, en forstrukken skulder og et begyndende hofteskred!

Annette, Karin og Claus

Resultater fra Old Boys

>Til toppen