Old-boys Cup 13.-14. august 2011

Old-boys Cup i Sundby er en årlig tilbagevendende kapsejlads , der foregår den anden weekend i august.
Den sejles i klubbens ynglinge. Besætningerne består af 2 mænd min. 40 år og 1 pige min. 30 år, der kan dog dispenseres til en vis grad.
Der bliver trukket lod om bådene. I hver sejlads sejler 3 både mod hinanden, hvilket giver en meget mere spændende kapsejlads end traditionel match-race. Banen er lille, ca 20 min., og alle sejler mod alle.
Udskiftning af besætningerne foregår fra Det maritime ungdomshus i klubbens lynhurtige Ribbåde, i sig selv en speciel oplevelse.
Dramaerne på banen kan ses fra land og bliver kommenteret i rigt mål. Mellem sejladserne er der mulighed for at købe mad og forfriskninger i Det maritime Ungdomshus uovertrufne kantine.
Så husk sejlervenner! Afsæt allerede nu 2.den weekend i august 2012 til et par spændende dage på kapsejladsbanen. Vi kan godt bruge mange flere deltagere.
Nå nu til dette års udgave af Old-boys Cup.
9 besætninger havde meldt sig, mange garvede, men også nogle nye interessante konstellationer dukkede op, bl.a. en ren pigebåd fra sejlerskolen. De gjorde det rigtig godt, man burde måske tage et ” brush -up kursus ” på sejlerskolen, de kan noget derovre.
Lørdagens sejladser blev sejlet i østlig vind, jævn til frisk.
Der var mange fine dueller på en perfekt op-ned bane udlagt af det meget erfarne dommerpar ”børnene” Klaus og Henrik.
Efter 10 sejladser denne lørdag, måtte vi desværre stoppe på grund af haveri på en båd.
Claus Rønnows hold havde sidste år vundet retten til at arrangere dette års fest. De skuffer som sædvanlig ikke. Der var lyrik-konkurrence, ja, man måtte knibe en tåre over nogle af indlæggene.
Der var pælestiksbinding med en hånd og råbåndsknob for 2 personer på tid. Konkurrencen blev vundet af team Kim-Mira-Klaus.
Så var der minsandten også en lejlighedssang, en ode til sidste års vindere, Jan og hans besætning, skrevet og udført af Jens og hans team. Festtalen blev holdt af Claus Rønnow på sin sædvanlige elegante vis. Altid, når maden bliver leveret af restaurant Sundby Sejl er den helt i top. Igen i år en rigtig hyggelig fest.
Vi mødte lettere klatøjet op søndag morgen, til en let til svag sydlig brise. Den havarerede båd var repareret, så det var bare med at komme i gang.
Igen en dag med mange spændene og jævnbyrdige dueller. Dette års vindere blev team Niels P. - Grethe- Jan. De gjorde rent bord, de tog også kvajepræmien, en vidunderlig jernfugl, for en ualmindelig kvajet start, samt retten til at skrive dette referat. 2.den pladsen gik til team Jan - Marina - Jørgen. 3.die pladsen gik til team Claus B
- Jannie - Torben.

Tak til det meget kompetente dommerpar, for et godt stævne, tak til vores madmødre i det maritime ungdomshus kantine: Birgitte, Lillian, Johnna og Kimberly ( ingen nævnt , ingen glemt) og ikke mindst tak til vores dygtige tavlefører, Jens .

Vel mødt næste år med sejlerhilsen
Niels P